Skolen 2.0

ET MAGASIN OM LÆRING OG LEDELSE I FOLKESKOLEN

Kuppet

Hvordan kommer vi i dialog med skoleledere og andre beslutningstagere indenfor folkeskolen på en utraditionel måde, som matcher en utraditionel stol? Sådan cirka lød spørgsmålet fra stolefabrikanten Labofa, som i efteråret 2011 stadig havde mange måneders fokuseret arbejde foran sig, før RAY-stolen kunne præsenteres.

Planen

I et samarbejde mellem Labofa, Hans Thyge & Co og Idébanden blev det besluttet at lave et fysisk magasin, som kunne være af interesse for skoleledere. Selvom magasinet selvfølgelig skulle indeholde en artikel om den bagvedliggende forskning for stolen, skulle det primært være til inspiration og oplæg til debat.

Vi skulle bruge

  • nogle interessante personer med noget på hjerte om skolen
  • adskillige computere
  • skype og telefoner til interviews
  • 5 kander frisk kildevand
  • en god del nysgerrighed
  • en god del journalistisk sans

Selve Magasinet

Magasinet indeholder en blanding af forskellige artikler. Der er bud på fremtidens skole fra forskellige politiske ordførere og fra Steen Hildebrandt og Preben Mejer. Der er interviews med engagerede lærere som hver dag arbejder målrettet på at skabe en god skole for deres elever. Enten gennem en didaktik som Cooperative Learning eller gennem udveksling med andre lande. Vi talte med Simon Dennehy, som står bag omfattende forskning i, hvordan børn bruger deres krop, når de sidder og med børneergoterapeut om betydningen af at børn sidder godt. Og så vi støvsugede vi nettet for interessante sites om læring. For i disse tider, kan man ikke behandle et emne uden at lave en liste med links…

Du er velkommen til at hente en pdf med magasinet. Tilbagemeldingerne har været positive og vi hører også gerne fra dig.